BRYSTUNDERSØGELSE MED ULTRALYDSCANNING
Brystscanning er en klinisk undersøgelse, hvor brysterne undersøges manuelt (palperes) af gynækologen samtidig med, at der udføres billeddiagnostik med ultralyd. Det latinske navn for brystet er mamma og heraf kommer betegnelsen mammografi, som er en røntgenundersøgelse af brystet. Ved ultralyd undersøgelsen anvendes ikke røntgen men ultralyd. Undersøgelsen er ufarlig og kan gentages, så ofte, det skønnes ønskeligt. Det gør ikke ondt. Huden påføres gel og proben føres i baner henover huden. Billederne ses live på en skærm
Formålet med undersøgelsen, er at afsløre brystkræft, gerne mens knuden er lille og cellerne ikke har spredt sig til lymfeknuderne. Ultralydscanning har vist sig meget egnet og med god følsomhed. Det er påvist i en lang række studier. Hvis ultralydscanningen giver mistanke om brystkræft, bliver du henvist til offentligt hospital indenfor kræftpakke garantien, som er få dage. Mere usikre fund giver også anledning til henvisning til nærmere vurdering. Ingen undersøgelse af brystet er 100% sikker. Hvis du efter undersøgelsen fortsat er i tvivl om dit brysts sundhed, har du krav på henvisning til yderligere undersøgelse.
Mammografiscreenings-programmet tilbyder mammografi hvert andet år fra du fylder 50 til du fylder 70 år. Du opfordres til at tage imod tilbuddet. Mammografi kan afsløre mikroforkalkninger, som kan skyldes forstadier til brystkræft.
På ultralydscanningen ses en brystkræft typisk som et mørkt område, der kaster skygge. I en del tilfælde kan der ikke føles en knude af hverken gynækologen eller patienten. Her ses ultralyd-eksempler på brystkræft:
Suzan Lenz har aktivt forsket i værdien af ultralydscanning af brystet og i årsagerne til brystkræft:
S Lenz: Detecting breast cancer: evidence for the significance of the mostly used methods. Eur Clinics Obstet Gynaecol 1(2005)171-6.
S Lenz: Office Ultrasound screening for breast cancer. J Med Ultrasound 13(2005)153.
S Lenz: Breast ultrasound in office gynecology – ten years of experience. European J Ultrasound 32(2011)3-7.
http://www.suzanlenz.dk/UiM-0500.pdf
S Lenz: Ultrasound is a Superior Imaging Modality to Detect Early-Stages of Breast Cancer rather than a Supplement to Mammography. Austin J Cancer Clin Res 2(2015)1063-5.
http://www.suzanlenz.dk/cancer-v2-id1063.pdf
Simonsen S, Blaakær J, Steiniche T, Høgdall E, Jensen SG, Hammer A, Balslev E, Strube ML, Knakkergaard H, and Lenz S: Evidence of No Association Between Human Papillomavirus and Breast Cancer. Front. Oncol. 8(2018)209.
En knude kan sagtens være godartet. Fibromer i brystet er godartede og ses hyppigst hos unge kvinder. Fibromerne kan vokse eller forsvinde. Cyster er også godartede. Cyster kan tømmes for væske ved et indstik, hvor væsken suges ud. De kommer sommetider igen. Efter overgangsalderen skrumper cysterne. Brystimplantater ses på ultralydscanning. Det kan ses, om de er hele eller begyndt at gå i stykker. Herefter siver siliconen og kan ofte ses i lymfeknuderne i armhulen. Defekte implantater bør fjernes eller skiftes.
Ultralydscanning af brystimplantater. Protesen til højre en intakt. Protesen til venstre har lækage (området mellem krydserne skal ikke være der):