FERTILITETS-/BARNLØSHEDSBEHANDLING

Der er gode muligheder for at blive gravid med hjælp af hormoner, insemination eller IVF (reagensglasbehandling).

Hormonerne gives dels som tabletter dels som sprøjter. Tabletterne virker ved at stimulere hypofysen og forskellige kønsorganer. De vigtigste er Klomifen, Tamoxifen og Letrozol. Tabletterne tilsigter at kvinden udvikler 2-3 follikler (med æg) i sin cyklus for at øge chancerne for graviditet. Hvis tabletterne ikke virker, kan hormoninjektioner hjælpe. Der er en lang stribe produkter, som alle indeholder hypofysehormon.

 

INSEMINATION

Insemination øger chancerne yderligere. På inseminationsdagen afleverer manden sin sædprøve, som renses af laboratoriet. Herefter kan de rensede sædceller føres op i livmoderen ved hjælp af et tyndt plastik kateter. (Den røde kurve).

 

Det er smertefrit. Det rigtige tidspunkt findes ved at følge folliklernes vækst ved hjælp af ultralydscanninger:

Follikelscanning lige før ægløsning. Ingen hormonstimulation. Der ses én moden follikel. (Markeret og målet mellem krydserne)

 

Suzan Lenz var den første i Danmark til at følge folliklernes vækst gennem cyklus:

S Lenz: Follikelscanning ved infertilitetsbehandling. Ugeskr for Læger 144(1982)2696-8.

S Lenz: Ultrasonic study of follicular maturation, ovulation and development of corpus luteum during normal menstrual cycles. Acta Obstet Gyn Scand 64(1985)15-20.

S Lenz, J Lauritsen & S Lindenberg: Significance of the ultrasonic morphology of preovulatory ovarian follicles prior to in vitro fertilization. Acta Eur Fertil 14(1983)305-10.

 

Hvis der ikke er resultat med graviditet efter 3 inseminations-måneder eller hvis der er lukkede æggeledere, går patient og gynækolog videre til IVF-behandling. Det hedder også reagensglasbehandling. Der stimuleres kraftigere også med start på 2.-3. dagen af cyklus og folliklerne følges med ultralydscanning.

Ved at tælle de helt små follikler i starten af cyklus kan det vurderes, hvor meget hormon du skal have:

Follikelscanning under menstruation. Der ses 6 små follikler i denne æggestok. Hvis man stimulerer meget vokser de alle 6.

Polycystisk æggestok. Mange små follikler, som går i stå og ikke kommer frem til ægløsning. Gynækologen skal være forsigtig ved hormonstimulationen, for hvis alle de små follikler vokser, er der risiko for overstimulation.

Polycystisk æggestok efter (for meget) stimulation. Stimulationen afbrydes og folliklerne forsvinder. Hvis der fortsættes til
æg-udtagning, er der risiko for overstimulation.

 

Æg-udtagningen times til 36 timer efter den æg-modnende sprøjte, Ovitrelle. Æg-udtagningen foretages som ved de andre vaginal scanninger, men proben er nu monteret med et styrerør, som guider nålen mod+ folliklerne:

Der lægges lokalbedøvelse og derpå føres nålen ind i æggestokken og folliklerne suges tomme. Væskerne gives straks til laboranten som finder æggene under mikroskop.

Her er 3 follikler, som skal suges ud. Nålespidsen ses ved pil i den første follikel. Når den er tom fortsætter gynækologen til de 2 næste.

Afspil video

Suzan Lenz var den første i Verden til at suge follikler ud under ultralydscanning:

S Lenz, J Lauritsen & M Kjellow: Collection of human oocytes for in vitro fertilization by ultrasonically guided follicular puncture. Lancet i(1981)1163-4.

S Lenz & J Lauritsen: Ultrasonically guided percutaneous aspiration of human follicles under local anesthesia: A new method to collect oocytes for in vitro fertilization. Fertil Steril 38(1982)673-7.

Før 1980 var det nødvendigt med kikkertoperation under fuld bedøvelse og behov for en operationsstue. Den nye teknik var afgørende for udbredelse af hjælp med IVF for barnløshed. I starten anvendtes Stik gennem maven, siden stik gennem vagina. Danmarks og Sveriges første reagensglasbarn er født efter at æggene er taget ud med ”Den danske metode”, gennem maven med ultralyd.

Ultralyd vejledt follikel aspiration gennem maven. Foto fra 80erne. Rigshospitalet.

 

Metoden blev afprøvet og udbredt over det næste årti på Rigshospitalet og i samarbejde med andre lande:

J Lauritsen, S Lenz & S Lindenberg: Dansk barn født efter in vitro fertilisation og embryooverførsel. Ugeskr for Læger 145(1983)3973-6.

S Lenz, J Bang, J Lauritsen & S lindenberg: Ultrasonically guided aspiration of oocytes for in vitro fertilization using a plain needle and syringe under local anesthesia. Infertility 7(1984)121-31.

S Lenz: Ultrasonically guided aspiration of human oocytes. In: Interventional Ultrasound, eds Holm & Kristensen, pp 117-21. Munksgaard, Copenhagen 1985. Requested publication.

S Lenz: percutaneous oocyte recovery using ultrasound. Clin Obstet Gynaecol 12(1985)785-98

S Lenz, J Leeton & P Renou: Tranvaginal recovery of oocytes for in Vitro Fertilization using vaginal ultrasound. J Vitro Fert Embryo Transfer 4(1987)51-5.

S Lenz: In vitro fertilization treatment using ultrasonic guided puncture. Lægeforeningens Forlag 1988. Disputats til doktorgrad. Dan med Bull 36(1989)223-35.

 

Når æggene er fundet lægges de i reagensglasset. Her bliver de ført sammen med mandens rensede sædceller og efter 2 dage kan befrugtede og levende æg føres tilbage til kvinden. De lægges i hendes livmoder ved hjælp af et tyndt plastik kateter. Det gør ikke ondt. Placeringen i livmoderen sikres med ultralydscanning:

Kateteret er ført ind. Pilen peger på spidsen. Her ligger det befrugtede æg. Det skubbes ud af kateteret ved at trykke let på sprøjten.

Fertilitetsbehandling foretages i samarbejde med Copenhagen Fertility Center, som ligger i de samme lokaler.
Se patientinformationer på https://www.copenhagenfertilitycenter.com